Jeg fik skåret 1 ½ led af storetåen af den 13. november. Så blev jeg udskrevet fredag den 16. november. Om mandagen tog vi på diabetes-fod da det var blødt igennem, her fik vi forbindingen skiftet.
Vi mødte atter op den 21. november, om onsdagen, da operationslægen var til stede og kunne kikke på tåen. Det så ikke godt ud, men jeg fik ny forbinding på.
Vi skulle selv skifte det om fredagen og komme på fod igen om mandagen. Torsdag den 22. havde jeg så ondt i foden, at jeg rev forbindingen af. Det så slet ikke godt ud. Så vi styrtede af sted til skadestuen, uden forbinding lagt men kun med et let stykke stof over. På ortopædisk fortalte man os, at det var et godt tegn at det blødte, det rensede, og i øvrigt så det godt ud. Så jeg fik lagt en ny forbinding, ikke så stramt, da man regnede med at smerterne, der havde været væk i den tid, jeg ikke havde forbinding på, stammede fra en for stram forbinding.
Lørdag den 24. var det blødt igennem igen, men det tog vi roligt og gjorde ikke noget ved det. Søndag den 25. var det blevet lidt værre, men igen, vi gjorde ikke noget, vi havde jo også en aftale på fod om mandagen.
På fod var de slet ikke begejstrede for synet af såret. Jeg blev indlagt for at man kunne give antibiotika. Det fik jeg en portion af kl. 14. Kort efter kom en operationslæge og sagde, at man ikke kunne helbrede det med antibiotika, man ville være nødt til at skære.
Så om natten mellem den 26. og 27. november skar man resten af knogle 2 og vist nok hele knogle 3 af sammen med en del hud. Jeg kunne ikke, som ved første operation, nøjes med delvis bedøvelse, men måtte lægges i fuld narkose. Aftalen med operationslægen var, at hvis det så helt håbløst ud, med under 5 % chance for at lykkes måtte han skære af over anklen.
Da jeg vågnede, kunne jeg se det hvide bind omkring anklen og først derefter så jeg, at jeg havde min fod endnu. Så jeg lå og sang Sør4en Banjomus på opvågningsstuen.
Fredag den 30. november pakkede man foden ud, og den var fortsat med at rådne. For at prøve t hjælpe til heling har man sat en vac-maskine på tåen. Den danner undertryk som skal få bunden af såret til at komme udad. Der kommer ikke noget betændelse eller andet i slangen, og det er jo meget godt. Men foden rådner lystigt videre, og så i dag efter at man har skiftet forbindingen i forbindelsen med vac-en.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar