Det nytter at træne

I går gjorde foden forbandet ondt. I dag har der ikke været nævneværdige smerter, dejligt.

Jeg har også med glæde kunne mærke, at det ikke er noget problem at træde op på 3 fliser og ned igen, det har hjulpet at øve mig så meget i går.

Nu vil jeg prøve at lave en pyramide i haven, jeg kan øve mig på et par gange eller to.

Muskeltræning

Solen skinnede i går så det var dejligt vejr at være ude i. Jeg øvede mig i at gå op på 3 cementfliser, der var lagt oven på hinanden og ned igen. Gjorde det mange gange for at stærk musklerne i benene.

I dag føles det som om knoglerne i foden ligger og roder og først finder deres plads, når jeg tager cloks-sko på. Har jeg ikke kos på, kan jeg ikke gå for smerter.

Det blir bedre og bedre

I går gik jeg så langt, som jeg ikke er gået siden mareridtet begyndte sidste år. Det gik forholdsvis godt, ind imellem føltes det som om, knoglerne iokke lå rigtigt, men så skulle jeg are ryste foden, så kom der orden i det igen.

Det havde ikke væsket så meget, så det har sikkert været godt for hele kroppen at blive bevæget så meget.

En morsom oplevelse: jeg ville køre en tur med et lille tog, men det kunne ikke lade sig gøre, da jeg ikke var i stand til at komme op i vognen, musklerne i benene kunne ikke løfte mig så højt.

Så har jeg fundet en løsning på at kunne ligge på gulvet og sove i drivhuset. Og jeg er i stand til at komme op at stå igen, når jeg gør mig umage.

Tegn på blodmangel

Så fik jeg taget mig sammen og læse brochuren om epo. Det var næsten som at læse min egen patientjournal. Blodmangel kan medføre træthed, kraftesløshed, uoplagthed, åndenød og hjertebanken. Desuden koncentrationsbesvær, kuldskærhed, nedsat seksuel lyst og susen for ørerne. Bortset frasusen for ørene passer det hele.

Så jeg har sagt ordene til lægerne, de har bare ikke hørt efter.

Nå, ikke være vred over spildt tid, den kommer sikkert igen, så jeg får lavet det, jeg ikke kunne gøre på grund af træthed m.m.

Sådan får man jern når man får epo

Møder til indkaldte tid, får målt blodtryk. Ved ikke om det har indflydelsee på om man får det flydende jern eller ej. Mit blodtryk var kæmpehøjt, og jeg fik jern alligevel.

Så lægges der en venflon, en nål der stikkes ind i en blodåre for at give jernet der igennem.Min kom til at ligge på venstre tommelfinger, lige i knogle 2, AAAAVVV.

Så hænges posen med jern op, det tog ½ time for det at løbe ind i mig.

Derefter skulle jeg sidde der ½ time, sikkert for at de kunne se, om jeg blev utilpas. Derefter kunne jeg få lov at gå.

Nu til dags skal man kun have jern en gang, "det holder længe".

Tidsregningn på Skejby sygehus er en anden end den der gælder i resten af samfundet

Når en sundhedsperson siger, jeg kommer igen om et kvarter,skal man forberede sig på, at man først ser vedkommende igen 30 minutter senere. I mellemtiden kan man så føle sig glemt, at man er en ligegyldig person, eller at tingene løser sig inden da, enten går de over eller man er dø.

Får man at vide, man skal tilses af en læge inden 14 dage, så er brevet med indkaldelsen ikke engang skrevet inden de 14 dage, og datoen hvor man skal komme, ligger så yderligere 18 dage ud i fremtiden.

"Du skal til kontrol om en måned", betyder at man kan forvente at få brevet om indkaldelsen 11½ måned senere, hvis man er heldig. Selve mødedatoen kan så godt ligge 2½ måned efter dagen, man har ået foretaget et eller andet.

1 års kontorl dagen blir så 15 måneder senere.

Men Skejby sygehus er jo også stort, så det er nok derfor tidsregningen er noget langtrukken.

Det er sikkert rigtig nok, at epo giver flere kræfter. Så det er nok bare mig, der er for utålmodig, når jeg forventer, jeg kan grave have, plante blomsterløg, holde mig i gang hele tiden. I hvertfald er jeg meget træt. Der er ikke ret meget energi efter bare et par timer.

I morgen skal jeg så på Skejby og have en indsprøjtning med jern. Håber det går fremad.

Nu med epo

Det gør ikke ret meget og ikke ret ofte ondt i foden mere. Det er som om, at efter jeg har gået mere end jeg plejer og længere ture jo mindre gør det ondt.

Siden i torsdags har jeg fået epo. 1 sprøjte torsdag og så skal jeg have indsprøjtning med jern på tirsdag og så næste epo om 14 dage. Så nu myrer jeg på. Jeg har i meget lang tid ikke lavet så meget, som jeg har lavet i dag. Det er som om, jeg ikke kan sidde stille. Plantet 35 så påskeblomster og hjulpet min mand med at plante yderligere 150. Så nu er der fint langs stenkanten ud til vejen.

Såret er næsten helet helt op, der er kun en tynd streg af åbent kød. Men pænt bliver det aldrig. 

Findes der mon en elektrisk strøm i kroppen?

Det har været en hård dag. Hele tiden har det føltes som om, der er en elektrisk strøm der går gemmen mit sår. Så er det svært at koncentrere sig. Ikke at smerten er voldsom høj, men at den er der hele tiden, er smertefuld.

Vi passer og plejer jo selv såret. Hver anden dag piller jeg forbindingen af, vasker mig og lader vandet løbe ned over foden. Fredag så det meget gul ud over det hele, så jeg tog noget Trea tee oil renselotion og sprøjtede på i stor mængde, lod det sidde i 15 inden jeg spulede det af. Efterfølgende var det gule væk, der blev små områder med rødt kød og blod, men da det ikke havde gjort ondt, syntes jeg det var fint nok at rense det på den måde.

Bagefter forbandt min mand det, med de materialer vi har fået af sygehuset.

Skulle det blive gult igen, vil jeg rense det med klorhexedin.