Min blogliste

søndag den 9. december 2012

ingen operation i dag

Jeg sov dårligt i nat Iført muslimkjole og tørklæde. Jeg er nemlig konverteret. Og hvorfor så det? Jo, ifølge Frank kan man kun få afskårne lemme udleveret, hvis man er muslim, og så kan man få det til sin bedemand. Så i tilfælde af, at de vil tage mit ben under knæet, vil jeg have benet med hjem i en plastpose.

Kl. 9 blev jeg overført fra Skejby til Nørrebrogade. Til kirurgisk sengeafsnit.

Her har jeg så ventet fastende indtil jeg lkokken 16 fik at vide, at jeg ikke ville komme under kniven i dag. Så kors hvor jeg jeg så åd, 1 ½ big mac burger. Um, hvor det smagte. Men så blir det jo nok i morgen at jeg skal sige farvel til 1 måske 2 tæer. Min hjerne kan ikke rumme mere. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg hr fået Tradolan, Jeg kan ikke huske hvad den pille hedder, jeg mister kræfterne af. Så da min søster havde hjulpet mig med at finde ud af, at det var centryl med kaliumklorid, skrev jeg det på hånden for ikke at glemme det.

Det medførte en skideballe af sygeplejersken: det der skal af når du er i bad, det kan ikke stå der når du skal opereres.

Det kom af, men jeg måtte SMS navnet til mig selv for senere at kunne få en læge til at tage det af min medicinliste. Herre gud, bare fordi jeg blir så afkræftet, at jeg, hvis jeg ikke tager mig sammen, må kravle på alle 4 fra Toilet til sengen.

Samme sygeplejerske mente at venflonet fra i torsdags ikke duede mere. Om hun måtte lægge et nyt? ja, gerne for min skyld. Om jeg er svær at lægge venflon i? Nej, de andre der har gjort det, er det da lykkedes for i første hug. Det lykkedes dog ikke for hende, hvorefter jeg med lyseblå øjne fortalte, de andre der havde kunnet gør det, var anestatister, og de brugte ultralydskanning til at finde blodårerne.

Min lille indianer-sejrsdans måtte forgå i sengen.

En nyhed var, at de snakker om at jeg skal overflyttes til Nyremedecinsk efter operationen.

Fra klokken 24 faster jeg så igen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar