Forkert mads virkning

I forgårs aftes fik jeg et glas saftevand, med sukker, til min aftensmad, og det kan jeg jo ikke tåle, så det gav jeg Sven at drikke, så jeg ikke blev fristet af et glas dejlig væske.

I går aftes fik jeg igen et glas saftevand, jeg bad om et glas Fun, som de plejer at bruge som sukkerfri drik. Så jeg drak hele glaset selv, det var meget sødt. Ved blodsukkermåling om aftenen havde jeg et blodsukker på 16,8 det skal helst være under 10. Så jeg måtte sprøjte virkelig meget hurtigtvirkende insulin ind i kroppen.

I nat forarbejdede min krop insulin og sukker, så jeg svedte tran. Og lå og sov i et svømmebassin, så våd var jeg, tøjet og dynerne. Så der blev jeg rigtig røvrendt af sygeplejerskerne. Til gengæld ringede jeg på assistance allerede kl 7.20, nu kunne de godt begynde at måle blodsukker inden jeg gik i gang med at spise min banan. I går fik jeg morgenmad kl. 9. Og så længe gad jeg ikke vente i dag.
Ja, jeg lå godt nok på sygehus, men ikke på diabetesafdelingen, så jeg var selv ansvarlig for, at det jeg indtog, også var godt for mig. Ellers var reaktionen fra sundhedspersonalet: hvad har du dog syndet med?

Nu er det svært at synde med noget, når man ikke kan gå så meget som et eneste skridt, og derfor ikke kan hente noget spiseligt.

Min fod gør ind imellem vanvittig ondt. Om det er, fordi det heler, eller fordi det rådner, ved jeg ikke. Men kors hvor er det store smerter. Jeg kan ikke tåle morfin, eller i hverfald ikke den type, man har ment var den rigtige for mig. Jeg kaster op. Både når jeg skal spise, når jeg læser om ulykkkelige ting, når jeg hører et navneord på mad. Tænk at kaste op bare fordi jeg hørte ordet rugbrød.

Ellers sover jeg meget. Spilder meget tid med søvn. Men forhåbentlig hjælper det til med at hele min fod.