Det blev ikke i dag, jeg blev opereret.Jeg havde luret dem lidt, jeg blev ikke vækket før kl. 7.30, og det var knap tid, hvis jeg skulle gøres helt klar til dagens operation. Der blev målt blodsukker, blodtryk, temperatur, om jeg ilter nok og så blev der sat en intravenøs pencelinblanding op. Ingen sukker vand. Og jeg blev ikke vasket, og det bjorde mig lidt skeptisk. Men jeg sagde ikke noget, lod det bare komme som det kom.
Jeg havde problemer med ikke at måtte få noget t drikke, og var lidt bekymret for, hvordan jeg skulle kune komme igennem indtil oprationen.
Kl. 9 fik jeg at vide, at jeg gerne måtte få morgenmad, operationen var aflyst. Men hvor var det dejligt at få noget at drikke.
Op ad dagen kom Frank, foden blev pakket ud, renset og jeg fik at vide, hvad han havde kunne læse sig til. Første tå efter storetåen skal helt sikkert skæres af, og hvis anden tå ser dårlig ud, skal dne også skæres af. Skulle det være sådan, at det har bredt sig til 3. tå, skærer de også den af, og når man skærer den af, skal man af etiske grunde skære den sidste lille tå af også.
Så det kan være at jeg vågner og mangler alle tæerne.
Sygeplejersken skiftede forbinding på tåen, Vad-suget kom væk. Hun mente, jeg skulle kikke væk og ikke se min tå, men det er jo mig, der skal vænne mig til, hvordan det ser ud. Og jeg fik filmet nogle få sekunder, som man senere vil kunne se på youtube.
Anæstasilægen har været her og tale bedøveles. Han ville gerne have lov til at prøve en rygmarvsblokade, selvom de ikke var i stand til at få det lagt på Skejby. Det kunne sagtens være at den ene læge ikke kunne men at den anden læge kunne. Og hvis det ikke virker, har de en helbedøvelse klar. Under alle omstændigheder vil de lægge mig til at sove under operationen.
Jeg skal have taget alle målingerne i morgen tidlig, skal vaskes når dagvagten er mødt, da jeg ikke er den første opertion, så det kan vi sagtens nå.
I dag skulle der også skiftes venflon, da væsken løb ud og gjorde dynen våd. Heldigvis ville sygeplejersken i dag lytte til nig, da jeg fortalte det, og da hun samtidig kunne mærke af elatikhandsken omkring hånden også var våd, hev hun resolut venflonet ud.
Så skulle der jo lægges et nyt. Flere sygeplejersker fik lov at prøve, deriblandt afdelingens haj, (hvide haj?) fik lov. Men det lykkedes ikke. Efter 3 forsøg gav hun op. Så, som sædvanlig, blev jeg kørt på anæstesi-afdelingen, hvor de lynhurtigt fik lagt et. Men jeg havde haft lejlighed til 4 gange at danse min lille (senge)indianerjubeldans. Jeg kan jo ikke gøre for at jeg har tynde fine blodårer, der forsvinder, og dem der er der, er så fyldt med arvæv, at de ikke kan stikkes i.
Sven har æøsten hver dag, han har været her, vasket mig i badet. Det er bare rigtig super vidunderligt, at have såan nogel private minutter med ham. Ikke at vi snakker store emner, men bare det, vi er sammen og ingen kommer og forstyrer med en eller anden prøve eller pille, der skal tages. Det er jeg ham meget taknemmelig for, at han gider.
Ligeledes rydder han op efter mig i badet, vasketøj i kurven, gulvet blir tørret for vand, ja, alt er i orden når vi forlader badet, gjort af ham.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar