Endnu ved ingen, hvor meget jeg får lov at beholde. I dag var der ingen negative ord omkring udseendet, men om det ender godt, at jeg ikke mister flere tæer, eller hvordan, ja det står hen i det uvisse.
Det er hårdt for min mand at skulle arbejde, så komme her, helst 2 - 3 timer, hjælpe med at vaske mig, køre hjem og så tage sig af alle dyrene. Heldigvis er 2 af de 3 pindsvin gået i delvist hi, så de ikke skal fodres og vandes hver dag.
Efter 4 uger på ryggen, fandt vi ud af juleaften, at det ikke, på trods af tilladelse fra læge, er sådan lige at slippe ud fra hospitalet. Så nu er jeg begyndt at "ryge". Det kræver, at jeg kommer udenfor, så det gør jeg så. Men jeg ryger kun på helligdage. Til hverdag vil det være endnu mere for meget for min stakkels mand. Men han er jo den eneste, jeg snakker med, ud over lige, vi skal lige tage nogle målinger, og hvad vil du have at spise. Jeg glæder mig sådan til næste år, så skal jeg nok have skiftet sengetøj, så er jeg fri for at kikke på de blodpletter, der er på det her sengetøj.
Lægen sagde, jeg skal bo her lang tid endnu, og det kan jwg også godt se, når jeg ser foden. Ind imellem spekulerer jeg på, hvornår jeg ikke skal sidde i kørestolen mere, når jeg skal rundt. I dag er første dag, jeg har vovet at støtte på hælen mens Sven var der, så han kunne gribe ind,hvis noget skulle gå galt. Men det var ikke med den helt store glæde, jeg lagde vægten på hælen, jeg ser jo såret for mig. Heldigvis er jeg nede i 3 - 4 i smerter, kun når de har pakket ud og soigneret såret gør det vanvittigt ondt resten af dagen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar