Operationen er lykkedes, men hvordan med patienten?

Så er jeg blevet afsluttet fra diabetisk fod. Det vil sige, skamferingen af min højre fod er groet sammen, operationen er lykkedes. Så status er, at jeg har en livslang skamfering, der betyder, jeg ikke har storetåen og den næste tå, og at de jo selvfølgelig ikke gror ud igen.

Men hvordan har patienten det så? Ja, det kommer jo ikke lægerne ved. Jeg støder hele tiden på sandaler, der er beregnet til at sidde fast ved at der er en rem ned mellem storetåen og den næste. Og dem kan jeg jo ikke bruge. Selv det at gå i et par pæne almindelige sko er svært, og ødelægger min fod for resten af dagen, da jeg skal bære skoen med de sidste 3 tæer, og det er svært.

Trappestigning nemt nok!!!

Ingredienser:
1 krus Kaffe
2 tsk. brun farin
1 ske let pisket flødeskum, som krem.
3 cl. Whisky

Fremgangsmåde:
Hæld kaffe i et højt glas kom brun farin i. rør rundt til det er opløst.
Læg forsigtigt flødeskum på toppen. Hæld whisky i glasset ude i siden forbi flødeskummet.
Drik uden at rører rundt og lad kaffen køle af i flødeskummet.
Når Irsk kaffe laves på denne måde opløses sukkeret helt. Kaffen og flødeskummet smager bedre og whiskyen beholder sin styrke.

I Prag boede vi på et værelse på 1. sal, med trapper. Sidste aften, selvfølgelig, opdagede jeg, hvordan jeg nemt og let kommer op ad trapper.

Jeg skal bare have 2 irsk kaffe!!!!!

Nu er jeg stor nok i forvejen, linie 5 i indlæggelsespapirerne fra december 2010 beskriver: patienten er fed, og jeg vejer kun 14,5 kilo mindre end dengang, så jeg undværer flødeskummet. Farinen er heller ikke godt, så det putter jeg ikke i. Og det er dumt at drikke kaffe sent om aftenen, så kan jeg ikke sove, så den sparer jeg også.

MEN RESTEN AF INDIGREDENSERNE dem skal jeg have 2 kopper af. Og så "flyver" jeg op ad trappen.

Nu kan jeg gå flere kilometer.

Der er sket meget siden jeg skrev sidst. Men alligevel synes det, som om tiden står stille.
Jeg har været på 6 dages ferie i Prag. Og der er man nødt til at gå, meget. Så den første dag dernede gik vi rundt i  byen. Heldigvis kender vi den, så jeg kunne tilrettelægge det sådan, at vi for det meste gik nedad. Og alligevel kom rundt ad de kendte gader.

Vi boede på 1. sal på et lille hotel i Konevova ikke ret langt fra det sjove centrum. At jeg skulle op ad trapperne var rigtig godt, hårdt, men det hjalp mig til at få gang i benene.
De næste 2 dage efter rundgangen kunne jeg næsten ikke gå. Men jeg skulle jo op og ned ad trappen.

Lige siden har jeg forsøgt at holde min gangtræning i gang hver dag. Især strand med sand er godt at gå i, det gier en lille modstand.

Så jeg har været på træningslejr både på Fanø, på Sletten Strand, i bunkeren i Hanstholm og langs stranden deroppe.

Bare jeg husker at lægge en god tot vat i snuden af højre sko, så foden ikke rutscher frem og tilbage. Så gør det ikke så ondt.

Hos bandagisten

Så har jeg været ved bandagist. Godt jeg ikke forventede at alt ville ordne sig, bare jeg så ham. Selvfølgelig kan der gøres noget, nogle sko, strømper o.l.

Men først skal jeg "bare lige" have vandet ud af benene, så den afstøbning, han laver, ikke bliver for stor, når benene skrumper.

Ja, hvad fanden tror han lige, jeg har arbejdet på siden november??

Hans forslag: motionscykel i stedet for at gå, skulle være nemmere. Jeg føler endnu ikke for at skulle belaste min højre svang ved nedtrædning af pedaler.Så hellere gå, selvom det blir på en skæv måde. Underligt nok så har amputerede en tendens til at gå på ydersiden af foden. Ja, hvorfor mon?? Fordi det er hammer ubehageligt at gå på det nydannede væv.

Heldigvis er der længe imellem, at jeg har virkelig store smerter, hvis jeg passer på.

Det eneste opløftende hos ham var, da  min mand rejste sig op, og blev ved med at rejse sig. Som Thomas, bandagist sagde: vi var da i øjenhøjde, da han sad ned, så jeg havde slet ikke set det komme, at han er så høj. Det så nu også skægt ud, da Thomas tabte kæben af måbelse.

Ikke 1 men 2 huller

I går vaar jeg til tjek på diabetisk fod Og fik renset såret. Nu er der ikke 1 men 2 huller. De er dog hver især ikke større end hovedet på en glasknappenål. Helt fantastisk.

Så blir der opgaven med at lære at gå rigtigt på foden. Jeg går på hælen og ydersiden, og det giver skævhed i ankelleddet og siden op i hoften. Og så skal jeg øve mig i at gå hurtigere.

Det nytter at træne

I går gjorde foden forbandet ondt. I dag har der ikke været nævneværdige smerter, dejligt.

Jeg har også med glæde kunne mærke, at det ikke er noget problem at træde op på 3 fliser og ned igen, det har hjulpet at øve mig så meget i går.

Nu vil jeg prøve at lave en pyramide i haven, jeg kan øve mig på et par gange eller to.

Muskeltræning

Solen skinnede i går så det var dejligt vejr at være ude i. Jeg øvede mig i at gå op på 3 cementfliser, der var lagt oven på hinanden og ned igen. Gjorde det mange gange for at stærk musklerne i benene.

I dag føles det som om knoglerne i foden ligger og roder og først finder deres plads, når jeg tager cloks-sko på. Har jeg ikke kos på, kan jeg ikke gå for smerter.