Min blogliste

fredag den 7. december 2012

Måske virker venen som blodåre

I går blev jeg vækket kl 6, ja, jeg havde ikke sovet så godt om natten, men det var tidligt alligevel.

Så i bad, fik taget blodsukker, blodtryk, målt temperatur og om jeg ilter nok. Klædt på i operationstøj.

Og så vente på at blive kørt på operationsstuen kl. 8.10, heldigvis var jeg først for, så skulle jeg ikke faste så længe.

En bedøvelse skulle lægges, en venflon kom til i højre hånd, og så skulle der laves en epiralbedøvelse: ind ved rygmarven. At stikke ind gik godt nok, mne der kom ingen væske ud, spm skulle vise, den lå rigtig, så han prøvede igen, men heller ikke denne gang kom der væske. Det gør fandens ondt at blive stukketi, skulle jeg lige hilsen og sige.

Hurtigt blev der gjort forberedelse til fuld narkose. Så da jeg vågnede igen, var det med et plaster fra anklen til op i lysken. Og der er puls i knøet, hvilket der ikke var før.

Det har gjort ondt ved knæet og i lysken, men det skal nok gå over. Fra kl. 22 i går aftes til kl. 15.30 i dag behøvede jeg ikke stærke smertepiller. Den plejer ellers kun at virke i 8 timer.

I dag måtte jeg igen have 2 poser blod, ligesom i sidste uge. Mit blod forsvinder, guderne må vide hvorhen. I sidste uge vågnede jeg om natten ved, at jeg blev mere og mere våd på ryggen, og til sidst føltes det underligt glat på fingrene. Så havde jeg, mens jeg sov, revet ventilerne ud af venflonnet og derefter pumpet blod ud på gulvet. Da der ikke blev vasket gulv de før søndag, kunne Sven se pletten på gulvet med hans kones blod, som de havde prøvet at tørre op.

På et tidspunkt under skiftning af sengetøj og mit tøj lå jeg helt nøgen, med blot et lille håndklæde over mig. Jeg kom til at grine, idet jeg forestillede mig, at det er fremtiden indenfor sygehusene.

Da jeg fortalte min søn det, sagde han: jamen mor, du havde jo heller ikke betalt for den store pakke, der giver ret til et badehåndklæde.

Dagen i dag har gået med smerter, med at sove, døse og alle målingerne.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar