Min blogliste

fredag den 4. januar 2013

Nytårsmad contra hospitalsmad

Nytårsaften var en rigtig dejlig aften, men det skyldtes at vi fik mulighed for at komme i et hjem, hvor der var smukt dækket op, lavet god mad, der smagte vidunderligt og var sammen med et menneske, vi begge sætter pris på.

Tænk hvad det betyder, at man selv kan tage 2 hvide kartofler, 2 brune kartofler, sovs, sødt og surt og gåd og at det ikke er 5 store kartofler, der er kylet på en tallerken med sovs og kød. At der var vin til, dessert og siden kaffe med kage gjorde jo bare aftenen mere fuldkommen.

Aftensmaden i går på hospitalet: millionbøf under kartoffellåg stod der i menuen. På tallerkenen for en lille portion var der en spiseskefuld tør millionbøf iblandet store firkanter kartoffel og lidt salat svarende til 2 spiseskefulde. En fornemmelse af meget tør mad.

Jeg gad vide hvor i håndbog for pasning af mennesker, der bare skal ligge og gro sammen, det står, at de ikke må få mere end 6 timers sammenhængende søvn. Natpillerne kommer efter kl 22 og allerede kl. 5.30 blir man vækket igen, så de kan tage blodsukker. Ikke fordi der sker nogen regulering af blodsukkeret på bagggrund af denne morgenmåling, lige meget om resultatet er 8,5 eller 4,5. Men der må stå et sted, at man ikke heler så godt, hvis man ikke nøjes med 6 timers søvn. så man igen er vågen til at mærke smerterne i såret. Jeg kan i hverfald ikke falde i søvn som ved tryk på en knap efter at være blevet vækket.

Jeg har ikke fået morfinlignende smertestillende piller siden den 30. december. Der er stadig smerter, men det er i størrelsen som at blive brændt af en brænde nælde, og det er i korte øjeblikke. Og man tager jo ikke morfin bare fodi man er blevet brændt af brændenælder.

Dagens højde punkt blir når jeg skal ud at ryge. Selv om kl kun er 6.15 er jeg klædt på og sidder klar til afhentning. Inden da skal man lige måle værdier på mig: blodtryk, om jeg ilter nok, temperaur, inden der serveres morgenmad.

Jeg var så heldig, at det var en mavesur sygeplejerske, der kom og vækkede mig kl. 5.30 så jeg kunne komme op og blive klædt på. Hun var sur over at sengebordet stod for tæt på sengen, så hun ikke kunne komme til at stikke mig i øret og tage en blodsukkermåling. Men nu er hendes arbejdsdag jo også forbi, så hun kan kome hjem og sove.

Yes, lægen har lovet mig ,at de ikke mere har brug for at kontrollere mit blodsukker kl. alt for tidligt om morgenen. Nu må vi se, om det også blir overholdt.

I eftermiddag har jeg været i Bilka. Det er godt nok længe siden, jeg har været der sidst. Dog, intet nyt under solen.




 

 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar