Først: min hotmailkonto er gået ned, så jeg kan kun modtage breve på min nye adresse:
ingelise.jensen@ofir.dk
Nu er det forhåbentlig kun for en tid, som jeg dog ikke ved hvor længe vl vare, at jeg skal benytte en kørestol for at komme omkring.
Men som det er nu, er det et problem bare at ville på toilet. At komme fra rullestolen til toilettet kræver, at jeg kan støtte bare lidt på det højre ben med den afskårne del. Så drejer jeg rundt på den venstre fod og sætter mig ned.
Skal jeg fra sengen til toilettet kan jeg dog overveje og afstanden ikke er længere end jeg kan klare det ved meget lidt støtte på højre fod. Ligeledes hvis jeg skal hente noget på sofabordet eller på skrivebordet.
Skal jeg udenfor værelset, kræver det armmuskler. Jeg har fået værelse tæt på elevatoren, det er vist kun 5 meter. Fra elevatoren til restauranten er der også cirka 5 meter. De er meget søde til at hjælpe mig med at finde det, jeg gerne vil have at spise. Og jeg behøver ikke rydde af bordet efter mig, selvom det er selvafrydning. Men udenfor kan jeg kun komme et par meter, så begynder det at gå nedad, så det kan jeg ikke med rullestolen. Så jeg er bundet til huset.
Når jeg skal til kontrol på hospitalet, bliver jeg hentet af en portør. Så går det gennem de underjordiske kældre, skubbet af et køretøj. Men det er da altid rart at komme ud og se noget andet.
Her er der ikke noget med, at man kun må komme ud for at ryge. Så her kan vi, efter at have afleveret nøglen, tage af sted som vi har lyst til. Og det er utroligt så stor betydning en tur i bilen har for mig. Alle husene blir omhyggeligt studeret. Nu hvor det blir tidligt mørkt, er det også interessant at kikke ind i husene. Se lysene.
Fordelen ved at spise i restauranten er, at jeg spiser mere. Og kan sidde og lytte til andres samtaler. Og så bare flytte mig når jeg ikke gider mere. Ikke sidde i en seng med lydene fra gangen som eneste lydbillede.
www.youtube.com/user/superingelise/
http://inge-lisej.blogspot.dk
Ingen kommentarer:
Send en kommentar