Jeg har været hjemme fra lørdag aften til søndag morgen. For første gang siden sidst i november, var jeg der. Da min papagøje opdagede, jeg var der, veg den ikke fra mig inditl jeg satte den ind i dens bur. Derefter var det vores ældste mis, der lå på mig. Som om den var glad over, jeg var med i flokken igen.
Havde jeg ikke kunnet gå i det mindste 3 - 4 meter, ville det ikke have været muligt. Det er afstanden fra bildøren til jeg var inde i køkkenet. Selvom rullestolen kunne komme rundt inde i stuen, var det nu meget praktisk, at jeg kunne gå de få meter fra sofaen til toilettet.
I dag har jeg fået en ny type maskine tilsluttet såret. Det er en vacum-maskine, der sender vand til såret, lader det være der ca. 15 minutter hvorefter det suger vandet tilbage i en anden beholder og derved vasker urenheder væk. Så må vi se om det er mere effektivt end bare at forsøge at suge kødet op mod overfladen.
Der ere opstået et hul cirka 1 cm fra sårkanten oppe på fodryggen. Hvordan det er kommet ved man ikke. Det er kommet lige der, hvor jeg siden midt - sidst i september indimellem har haft ondt. Det er kommet indefra. Nu må vi se, hvad det udvikler sig til.
Her til aften har jeg fundet ud af, at jeg ikke er i stand til at skrue ledningerne fra hinanden, den ene ventil er så lille og så stram, at jeg ikke har fingerkræfter nok. Så kan man sige, hvorfor vil jeg skrue dem fra hinanden? Jo fordi jeg ikke kan få buksebenet på de lange bukser ud over maskinen. Så jeg kan hverken komme i bad eller få bukserne af, inden jeg går i seng. Endnu en dag med forhindringer.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar