Natten til i går gik det helt galt. Hende, jeg delte stue med, sov for 3. nat næsten slet ikke. Så jeg fik kun 2 1/4 times søvn. Så tændte jeg af. Hun lå og snakkede med sig selv, stod ud af sengen, gik ud på gangen, kom tilbage og lod døren stå åben så man rigtig kunne følge med i alle lydene, lukkede vinduet op på stuen ud til januarnatten. Og ja, jeg har da nået at få mig en forkølelse. At så mn julekogle, der havde hængt i vinduet siden den 18. december "faldt ned" så hun samlede den op og gemte den i sit sengebord, ja det henhører jo nok under hensyntagen, at der ikke var andre, der faldt i den kl. 2.30 om natten.
Men al den larm og så det, at hun ikke kunne tage hensyn til, at jeg gerne ville sove. Jeg gad i hverfald ikke kl. 2.30 diskutere med hende om, hvor meget hun ville kunne tabe sig ved at få fra Århus til Randers, eller om hun kunne tabe sig på kun at spise hønsekødssuppe eller hvor meget pizza, hun kunne spise som diabetiker og så alligevel tabe sig. Det kunne være, hun skulle droppe alle Coca colaerne eller de kager, hendes samlever tog med til hende.
Nå pyt, nu er jeg kommet på patienthosppital.
Så i går aftes kunne jegnyde kyllingevinger med salat MED DRESSING. Jeg kan godt se for mig, hvor meget dressing der skal til, når der er 45 til mad. Og vi får da også langt fra dressing hver dag hjemme, men man kan godt komme til at savne det.
Til frokost i dag fik jeg hamburgryg med salat med dressing.
Det er dejligt med et værelse, hvor der ikke er andre lyde end dem, man selv skaber. At man bare kan vende sig om på den anden side og sove videre. Ja, lige til kl. 8.45 blev det til her til morgen. Og lægge sig til at sove når man vil.
Her er eget badeværelse, skrivebord, sofaarrangement, stort tv, elevationsseng. Det eneste der mangler er mine misser.
Ved skiftningen af vac-en i dag så det i mine øjne ikke helt så håbløst ud. Ingen blodårer der blev revet i stykker så blodet væltede ud. Ingen blodsdråbe overhovedet. Så må vi bare se hvordan det går med det hul, ca, 2 ½ cm der er ind under skindet ned til en knogle. Eller langs en knogle. Svært at afgøre hvor følelsen er.
Og så har jeg været i storcenteret. Hvor spændende er det lige at gå på indkøb, når det eneste man skal have er 2 clementiner, 2 bananer og 4 crape light sodavand? Ikke engang en kop kaffe med udsigt til andre handlende er så spændende. Ikke meget Stettin over det.
Aftensmaden var rigtig dejlig. Hvor er det længe siden jeg har siddet og spist ved et bord sammen med min mand. Og masser af lækker mad. Ikke noget t sige til, jeg sov 1 times tid derefter.
Vil du se hvordan min fod ser ud i dag, kan du finde video af den på
www.youtube.com/user/superingelise
Ingen kommentarer:
Send en kommentar