Min blogliste

fredag den 11. januar 2013

Det går fremad

I går fik jeg fået skiftet svampen igen. Og så mente lægen Frank, han først ville se mig igen om 2 uger. Det vil sige, nu kan foden hele på egen fod i 2 uger og skal ikke tilses af ham igen om 7 dage. Så det må gå fremad.

Lige inden han gik ud af døren spurgte jeg ham, om han skulle have noget med fra Duborg, når jeg skulle derned igen. Han blev noget overrasket over spørgsmålet, men mente ikke, der var noget han manglede. Man kan da lige så godt tage med til andre, når man nu skal af sted alligevel.

Jeg skal dog over på afdelingen alligevel hver dag, dels skal de lige pakket vattet af og se, om foden har det godt, dels skal jeg have medicin til næste dag. Men det er meget godt at have noget at tage sig til.

Ellers er der jo kun måltiderne at gå op i.

Men nu er det blevet fastelavnsbolle-tid. Og jeg er helt overbevist om, det fremmer helbredelsen, at jeg spiser fastelavnsboller dagligt. Det er lige som en vitaminpille.

Ellers er der ikke det store nye. Foden gør mindre ondt, og det er jo meget rart. Så er det lykkes mig at ødelægge rullestolen, den pude, der skal holde benet oppe er gået af. Men den har jeg allerede fået skiftet ud.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar