Min blogliste

fredag den 22. februar 2013

Operationen vellykket, og patienten?



Så er den operation overstået. Og om det har virket? det kan jeg ikke umiddelbart mærke. Men jeg kan gå igen, og det er det vigtigste for mig. Inden operationen fik jeg brev om, jeg skulle stoppe med blodfortyndende piller. Så læste jeg, hvad der var skrevet på pilleglassene og stoppede med dem, jeg mente var fortyndende. Det var så ikke lig de rigtige. Jeg skulle ikke have været stoppet med Sinalka. Men det gjorde jeg. Og langsomt kunne jeg begynde at holde til at ævre oprejst igen. ligesom jeg har prøvet det "så mange gange" før.
Faktisk kunne jeg holde til at gå uden stok mandag,da jeg var på sygehuset til aftagning af vac-en.
Tirsdag morgen gik jeg fra indgang 10 på Skejby til afdelingen, hvilket sikkert er 400 - 500 meter. Da jeg ikke havde taget min Sinalka tablet, fik jeg 2 af sygeplejersken. 3 timer senere virkede den, så jeg var så udmattet, at jeg ikke kunne holde ud at stå op af sengen. Kraftløsheden fortsatte resten af dagen og hele onsdagen. Jeg kunne ikke gå ud fra afdelingen, da jeg blev udskrevet, men måtte køres i kørestol.
Først i dag kan jeg igen gå i, for mig, normalt omfang.
Så har jeg fået at vide, at min lave blodprocent på 5,4 ikke skyldes jernmangel, så hvorfor spise 2 jerntabletter hver dag, med det til følge at jeg har svært ved at komme af med affaldsprodukter på toilettet? Så jeg har undladt at spise jern i en uge. Men i går blev de sat tilbage på programmet. Men det er da heldigvis mig, der skal putte pillerne i munden.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar