Jeg føler, jeg holder
vejret. Men alligevel sker der noget, jeg får bare ikke notert det.
Nu går jeg uden vac-maskine.
Det er dejligt, ikke hele tiden at skulle tænke på, at jeg skal passe på ikke
at få snorerne, kablerne og andet viklet ind i hinanden.
Men jeg må hele tiden sige
til mig selv: du kan gå, bare rejs dig op og gå.
Foden gøre næsten ikke ondt
mere. Der er ind imellem jag af smerter, men de er ikke så voldsomme som de var
før.
Desuden har "læge"
Lene sagt, jeg ikke mere skal spise Heracelin-pencilin-piller, og det er også
en lettelse.
Vi er begyndt på selv at
skifte forbinding på foden. Dels skal vi lre det, dels blir det nemmere for os,
når det blir påske, for der har hjemmeplejen ikke tid til at gøre det.
Jeg holder mig i gang ved at
orkere, på 6 dage har jeg lavet 22 påske-æg.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar