I går gik jeg så langt, som jeg ikke er gået siden mareridtet begyndte sidste år. Det gik forholdsvis godt, ind imellem føltes det som om, knoglerne iokke lå rigtigt, men så skulle jeg are ryste foden, så kom der orden i det igen.
Det havde ikke væsket så meget, så det har sikkert været godt for hele kroppen at blive bevæget så meget.
En morsom oplevelse: jeg ville køre en tur med et lille tog, men det kunne ikke lade sig gøre, da jeg ikke var i stand til at komme op i vognen, musklerne i benene kunne ikke løfte mig så højt.
Så har jeg fundet en løsning på at kunne ligge på gulvet og sove i drivhuset. Og jeg er i stand til at komme op at stå igen, når jeg gør mig umage.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar